Axel Månsson kom til verden i 1956 og er både født og opvokset inde i selve Brande. Her var Axels far var bygningsmaler med egen virksomhed. Lige så langt tilbage Axel kan huske, har han altid vidst, at han ville være landmand. Alle børnene syntes det var sjovt, når Henrik mælkekusk kom kørende med mælkevognen og hestene Musse og Klaus. De andre hoppede af efter kort tid, men Axel blev siddende og kørte med hele ruten rundt til alle landmændene.
Allerede som 10-årig var lille Axel ude og hjælpe skolelærerindens mand, som var landmand. Her fodrede han kalvene og læssede de rensede roer op på ladvognen bag på den gamle grå Ferguson. Al sin fritid og de fleste weekender brugte han ude på landet. Det var ikke pengene, der var drivkraften, selv om der røg en lille skilling af ind imellem, men derimod en fuldstændig grænseløs interesse for dyr og landbrug. Som 12-årig begyndte han at arbejde med kartofler og tjene lidt på arbejdet.
Fodermester som 17-årig
– Jeg gik ud af 9. klasse og var ikke god til at læse, men jeg var god nok til regning. Dengang kunne man stort set selv styre hvilke timer man gad komme til. I alt fald herude på egnen, forklarer Axel.
– Så det blev ikke til så mange dansk og religionstimer, og det stod hurtigt klart, at jeg skulle på landbrugsskole. Efter landbrugsskolen skulle man jo to år ud og tjene. Det blev i Sønderjylland og tænk, selv om jeg kun var 17 år, så blev jeg fodermester og var det på to forskellige gårde i de år. Jeg fik simpelthen et kæmpe ansvar allerede som helt ung. Den tillid som blev vist mig dengang, har jeg mærket gennem hele mit liv, fortæller Axel med en vis ydmyghed i stemmen.
Netop tilliden fra andre mennesker fik selvtillid og selvværd til at vokse hos den unge Axel, og han er ikke i dag i tvivl om, at netop det har haft en afgørende betydning for, at han er nået så langt, som han er nået i dag.
– Som 20-årig købte jeg besætning og maskiner og lejede jord af enkefruen efter den lokale sparekassedirektør. Og ja, det var jo andre tider dengang. Hun havde 16 malkekøer, 40 fedesvin og 300 høns og havde ansat 2 karle og en pige i huset. Men da jeg overtog fyrede hun folkene, og jeg så klarede det hele samtidig med, at jeg havde arbejde ved siden af, så hun har jo nok ikke drevet det særligt effektivt, griner han.
Kinakål fra fiasko til succes
Og så gik det ellers slag i slag. Axel opkøbte og forpagtede mere og mere jord og flere gårde. Kinakål var en af de afgrøder han fik succes med, men ikke uden problemer:
– Åha – den historie har jeg fortalt mange gange, siger han mens han ler. En dag – det var vel i starten af 80’erne – kom min daværende kone jo hjem med et kinakål og en pose med frø. Jeg smagte på kålen og syntes det smagte rigtig godt. Kålen havde kostet 20 kroner og frøene næsten ingenting. Og så regnede jeg jo lidt på det og fandt ud af, at jeg kunne plante 60.000 kål pr. hektar og så nærmest blive millionær på den forretning. Så jeg købte og såede et kilo frø og regnede med, at så var min lykke gjort. Men det endte jo med, at jeg kun fik solgt 230 kinakål til 1,80 kr. pr. stk, griner Axel højt mens han ryster på hovedet af sin egen naivitet.
Klog af skade kontaktede han herefter planteavlskonsulenten og fik startet rigtigt op fra bunden. Kinakålsproduktionen blev en stor succes og efter kort tid blev Axel Månsson leverandør til COOP.
Modgang har Axel nu også mødt og så stor, at de fleste nok ville have givet op undervejs:
– I 1987-88 gik vi i betalingsstandsning og blev gældssaneret. Men jeg havde hele tiden en stærk tro på, at det skulle vi nu nok komme igennem. Selv om advokater og revisorer havde opgivet det hele, så fik jeg alligevel lavet nogle aftaler blandt andet med Hedegaard, så jeg kunne komme igennem og ud på den anden side, forklarer Axel.
Sortimentet udvides hele tiden
I dag er det slet ikke kinakål der driver forretningen. Kinakål er ikke så populær som den var engang, men Axel er, foruden en anden producent, den eneste der stadig producerer den næsten legendariske grøntsag. I stedet er det icebergsalaten, der er den bærende afgrøde i virksomheden Axel Månsson i dag. Derudover dyrkes flere andre salattyper, mange forskellige kål og andre grønsager, fennikel, bladselleri mm, samt en stor produktion af forskellige sorter af løg.
Hvert år testes en lang række nye kulturer i Månssons berømte demohave. Der afprøves en lang række nye arter og sorter, både for at teste, om det kan lade sig gøre at producere de pågældende kulturer økologisk, på sandjord, i Brande – og for at teste, om det er dén kultur som skal indgå i sortimentet fremover. Haven vises frem for kunder, indkøbere fra supermarkeder og grossistvirksomheder, forbrugere, kokke og køkken/kantinemedarbejdere og mange andre. Den respons som kommer fra gæsterne bruges i overvejelserne, når nye planer skal lægges. Der udsendes prøver af de nye kulturer, og resten sælges i Gårdbutikken.
Økologien kommet for at blive
Økologien kom for alvor ind i virksomheden sammen med hønsene.
– Jeg startede med økologi i min ægproduktion tilbage i 1999. Vi havde haft rugeæg siden 1981 og gik så over til skrabeæg og endte med i 90´erne at producere skrabeæg fra fritgående høns. Så det var ikke så stort et skridt at gå videre til økologien, fortæller Axel.
I dag har Axel Månsson 141.000 økologiske æglæggende høns, og er dermed en af de største økologiske ægproducenter i Danmark. Han var også en af de første i Danmark, som fik bevilling til at holde hønsene i flere etager. Æggene leveres som de altid er blevet, til Hedegaard/DAVA Foods. Hønsene er hvide italienere, som man kan se spadsere rundt i hønsegårdene, når man ankommer til Axel Månsson A/S.
– Jeg har altid godt kunne lide at se mine dyr gå ude, så økologisk drift tiltalte mig også på det område, siger Axel.
– Men det er også den faglige udfordring i det økologiske der driver mig. I sin tid da jeg startede på landet, var det jo også mekanisk ukrudtsbekæmpelse med ukrudtsharvning o.s.v. Men så kom sprøjten, og det var jo fantastisk for os på det tidspunkt, og blev opfattet som et stort fremskridt dengang, forklarer Axel.
Men i dag har piben fået en anden lyd. Axel var en af de første der gik mod strømmen i 80’erne og skiftede til den noget omdiskuterede IP-produktion, der siden er blevet erstattet af EuroGAP og senest GlobalG.A.P. For at blive certificeret til GlobalG.A.P., skal man blandt andet leve op til en række miljø- og kvalitetskrav, samt kunne dokumentere, hvordan virksomhedens produkter er blevet fremstillet. Så selv om Axel i dag stadig driver noget af sin jord konventionelt, sker det efter nogle regler, der sikrer et vist hensyn til miljøet.
Den faglige og teknologiske udvikling indenfor økologisk produktion er imidlertid gået rigtigt stærkt, og de mange nye teknikker og den nye viden indenfor dyrkningsmetoder, har gjort det realistisk at satse endnu mere på økologien fremover, erkender Axel.
Siden har virksomheden også opnået en GRASP certificering, som sikrer et godt arbejdsmiljø og gode sociale forhold for medarbejdere.
Vision om 100% økologi
– At dyrke landbrug er også en mental udvikling. Det gælder også i forhold til økologi. Vi er blevet klogere, og kan se at det vi ikke kunne for nogle år tilbage, det kan vi i dag. Det er det der gør det så spændende at være landmand: At bruge sine erfaringer til at forandre og forme fremtiden.
– Min vision er da også på sigt at blive 100% økologisk og vi er rigtigt godt på vej. Ja, jeg så da gerne at hele Danmark var økologisk. Det ville da være fantastisk hvis vi ude i den store verden blev kendt som et økologisk land. Men først den dag det kan lade sig gøre. Man skal kravle, før man kan gå og for at vores virksomhed skal kunne overleve, skal vi lave det vi kan og så udvikle os et skridt af gangen. Havde jeg ikke haft den konventionelle produktion, så havde jeg ikke siddet her i dag, for så var kassen blevet drænet og vi havde ikke kunnet udvikle os – heller ikke indenfor økologien. Men vi kan nu se, at det er den økologiske produktion, der danner hovedgrundlaget for vores eksistens, siger Axel.
Udover produktionen i Brande har Axel været et partnerskabet Baltic Berries i Letland, som drev 150 hektar med økologiske solbær og ribs. Axel har desuden været med i et B2B Danida projekt i Egypten, hvor de blandt andet producerede 50 hektar med økologiske løg. Projektet er afsluttet og medførte blandt andet health-care program for medarbejderne og videndeling med den lokale producent.
